Som uddannet filosof har jeg arbejdet med etiske spørgsmål i sundhedsvæsenet gennem mange år.
Det er imidlertid med stor ydmyghed at jeg åbner for dialog om etik i sundhedsvæsenet via denne weblog.
Målet er ikke at finde endegyldige svar men derimod at skabe grundlag for uvidenhed på et højere niveau, eller mere præcist, at gøre det entydige mere flertydigt
Ferietid er brydningstid tir, 07 aug 2012 14:17:55 +0200 (Trykt i Kristeligt Dagblad d. 28. juni)
Sommertid
er ferietid. Men den eneste måde, hvorpå vi kan holde ferie, er ved at holde
ferie fra noget. Det giver ikke mening at sige, at man har ferie hele året. Hvis
man daser på en tropeø hele året, bliver serviceret, læser bøger, hopper i
poolen og smører sig ind i solcreme er der på ingen måde tale om ferie, hvis
man ikke laver andet. Af samme grund er det at have fri fra arbejde ikke
nødvendigvis det samme som at holde ferie. Stadig flere danskere fortsætter
således med at arbejde, selvom de har fri. Ferien er et brud med noget. Jo
større brud, desto større oplevelse af ferie. Ofte har vi derfor behov for at
tage væk, dvs. rejse et sted hen, der netop ikke ligner hverdagen. Men vi kan
også bryde med fysisk passivitet og tage på en daseferie eller omvendt bryde
med stillesiddende arbejde og tage på vandretur. Bruddet kan også ske fra kulde
til varme eller fra varme til kulde, fra land til by eller fra by til land. Det
mest
Utroskab - set med etiske briller tir, 07 aug 2012 13:33:18 +0200 (Trykt i Kristeligt Dagblad d. 9. juni 2012)
Vi lever i et samfund, hvor individualismen får plads, og det at være
tro mod sig selv får tilført stor værdi. I nogle tilfælde kan det imidlertid
være vanskeligt at balancere mellem det at være tro mod sig selv og tro mod en
anden. Før var troskaben entydig, men i dag er den blevet flertydig og kontrær,
fordi vi lever i en kultur, hvor den enkelte hele tiden skal ’lytte til sig
selv’. Der er tale om en splittelse, der sætter den ægteskabelige troskab under
vedvarende pres. Det interessante er, at tvivlen netop er en af troskabens
modsætninger. Tvivlen begynder som en tvivl på sig selv og er utroskabens
første skridt.
Hvor langt vil vi gå i forsvaret for troskab i parforholdet? Er troskab
overhovedet værdifuldt, lyder et af de etiske spørgsmål. Men her bør det
huskes, at troskab angår tro og ikke viden. Det hele afhænger derfor af, om der
er noget at tro på. ’Jeg tror på dig’ – hvorunder vi finder en moralsk præmis:
’
Greb om etikken tir, 07 aug 2012 13:31:07 +0200 (Trykt i Kristeligt Dagblad d. 7. juni 2012)
Der tales om etik
som aldrig før. Men ofte er der langt fra ord til handling, når virksomheder og
institutioner besmykker sig med værdibegreber og etiske retningslinjer i
glittede foldere. I forsøget på at sætte flueben ved etikken er etik blevet
noget, vi har, og ikke noget vi er . Der er aldrig blevet pudset så mange
glorier gennem flotte hensigtserklæringer og højtbesungne værdibegreber såsom
respekt, faglighed og ansvarlighed. Men den skinnende glorie kan let falde ned
foran øjnene på os og gøre os blinde for det, etikken egentlig handler om.
Etik angår praksis
og dermed de handlinger vi kan stå inde for og har erfaring med bringer noget
godt med sig. Etik er samtidig en fortsat dyrkelse af karakteregenskaber i et
tæt samspil med de mennesker, vi omgås. Etiske refleksioner kan være frugtbare
og nødvendige men etikken fungerer imidlertid
bedst, når vi ikke har behov for at tale om den, men når den udleves og
afs
Opkoblet, men frakoblet tir, 07 aug 2012 13:05:39 +0200 (Trykt i Kristeligt Dagblad d. 4. juni 2012) Vi
kommunikerer mere end nogensinde. Men det sker på afstand. Vi har skabt et digitalt-teknologisk
univers, hvor der konstant stræbes efter forbindelse. Men der er tale om en
teknologisk forbindelse og ikke en direkte menneskelig kontakt.
Selv
når vi er fysisk sammen, er vi langt fra hinanden. På arbejdet tjekkes beskeder
via smartphone eller andre mobile enheder under møder og konferencer.
Studerende sidder i dag med hver deres computer og har kontakt til hele verden,
men kun delt opmærksomhed med verden omkring sig. Opmærksomhed deles kun, hvis
det interesserer mig. I hjemmet kan familier også sidde sammen med hver deres
enhed, alt imens der bliver sendt mails, sms, og tekstbeskeder til sociale
netværk.
I
dag skal vi alle være opkoblet, men frakobler samtidig det menneskelige nærvær.
Vi er derfor begyndt at forvente mere af teknologien end af hinanden. Vi er
sammen, men alligevel langt væk. Vi er blevet alene sammen, som profes
Lad os rydde op i debatten om aktiv dødshjælp søn, 13 maj 2012 00:29:49 +0200 (Trykt som kronik i Berlingske 30. april 2012)
Debatten
om aktiv dødshjælp er debatten, der aldrig vil dø. Aktiv dødshjælp er blevet
til et nærmest kanoniseret etisk dilemma, som dukker op i mediestrømmen, når tragiske
enkeltsager vækker journalisternes opmærksomhed. Men der er behov for et bedre
grundlag for denne vigtige debat, så vi kan blive enige om det, vi er uenige
om. Der er behov for et stykke oprydningsarbejde, så vi kan få luftet ud i
debatten og herefter vurdere, om vi bør ændre loven og tillade aktiv dødshjælp
i Danmark. Som et indspark til debatten vil jeg beskrive og besvare nogle af de
mest hyppige spørgsmål, jeg løbende er blevet konfronteret med i debatten.
Hvorfor
må mennesker ikke få lov at dø? Alle
mennesker får lov at dø. Spørgsmålet er, om man også må bestemme tidspunktet. Udfordringen
er blandt andet, at nogle skifter mening, efter de har fået en lindrende pleje
og behandling. Hvis vi derfor forsvarer tanken om retten til at dø på e
Sociale Bookmarks: