Depressions-hjerne er en personlig dansk blog om depression, sorg, graviditetstab og det at tale åbent om de tabuer, der kan være svære at få sagt højt i hverdagen. Bloggen begyndte som et sted for Pia Fjorback at skrive om sin depression, men udviklede sig også til et nært og ærligt arkiv om at miste et barn halvvejs i graviditeten, om sorgens eftervirkninger og om forsøget på at finde hoved og hale i det urimelige. Indlæggene er skrevet i en personlig, reflekterende tone med konkrete erfaringer fra sygdom, familie, arbejde, graviditet og mødet med omverdenens reaktioner. Selv om bloggen ikke er ny, har den en stærk evergreen-værdi som klassisk personlig weblog, fordi teksterne står som et dansk erfaringsarkiv om psykisk sårbarhed og spædbarnsdød uden kommercielt formål. Depressions-hjerne passer til læsere, der søger ærlige personlige beretninger om depression, sorgarbejde, tabuer og den langsomme vej videre efter livshændelser, der ikke kan reduceres til en hurtig guide eller et godt råd.
Bog Thu, 07 Aug 2014 17:33:00 +0000 Jeg blev inden min barsel ansat i Landsforeningen Spædbarnsdød for at skrive nyt materiale til forældre, som mister et spædbarn. Det blev til en bog, som på alle måder er skrevet til og for Nanna. Vi overvejede på et tidspunkt, at bogen skulle indledes af min personlige leder og efterskrift. Det gik vi væk fra igen, men her er de:
Da jeg mistede min datter
Var jeg gravid i uge 18. For mig var det stadig så tidligt, at jeg ikke
havde fået styr på følelserne, før det hele med ét blev rykket fra mig.
Pludselig blev jeg tvunget til at tage stilling. Først betragtede jeg ikke min
datter som et barn, og jeg tænkte ikke, at jeg var hendes mor. Det gav jeg mig
selv lov til at lave om på med
På Nannas to-måneders dag gik jeg i gang med at gøre gamle krukker og potteskjulere rene for at så krydderurter og en enkelt portion solsikker.
Jeg var begyndt at mangle et gravsted - et sted at mindes. Det havde jeg jo afvist, mens jeg stadig lå i barselssengen og fornægtede, at jeg havde født et barn.
Så det skulle være Nannas urter, som jeg kunne gå til i stedet - og tilmed glæde mig ved udsigten til frisk oregano, basilikum, timian, mynte og rosmarin i lækre sommerretter. Men oveni viste det sig at være en helt uventet form for terapi. At nusse om dem, vande dem, pleje dem og se dem vokse.
Jeg fravalgte ikke mit barn, men valgte det bedste for hende Fri, 07 Jun 2013 11:28:00 +0000 I min mødregruppe (navnet er nu behageligt reduceret, da vi ikke længere går til gymnastik) er jeg den eneste, der har været igennem en provokeret fødsel. De andres børn var enten døde inde i maven eller kort efter, de kom ud.
Det har nok være det sværeste i dette forløb. De mange tanker om, min ret til at sørge og min ret store overtalelsesevne, når det gælder at tage mig sammen og stoppe med at være ked af det.
I et af temaerne i Landsforeningens medlemsblade handler det om provokerede fødsler. Jeg kan genkende rigtig mange af de beskrevne reaktioner.
Retten til at identificere mig med resten af de stakkels forældre, der har mistet deres børn - eller til at kalde mig mor på lige fod med alle andre. Noget de andre forældre til døde børn tager for givet. Det skal de selvfølgelig også uagtet, at omgivelserne har lige så svært ved at finde ud af det, som i mit tilfælde. Men må jeg det?
Det giver løbende en del identitetskriser. Heldigvi
Gravid igen Thu, 06 Jun 2013 19:12:00 +0000 Vi skulle bare igang igen. Det var ikke anbefalet at blive gravid så hurtigt igen, fortalte overlæge Finn fra Hvidovre (Da jeg var blevet gravid). Det psykiske efterspil kunne være hårdt og det kunne være svært for moderen at skelne de to graviditeter fra hinanden.
Men eftersom ingen læger havde gjort os opmærksomme på sorgforløbet efterfølgende - eller i hvert fald ikke havde formået at trænge igennem - ventede vi blot en enkelt cyklus, som lægerne havde sagt, at jeg skulle for at være sikker på, at min krop var normaliseret.
Dagen inden Nannas to måneders dag stod vi med en positiv graviditetstest. Jeg turde ikke kigge på den, spottede hurtigt, at der kun var en enkelt streg efter fire minutter og gik grædende en tur med Charlie.
Da jeg kom hjem, sagde Peter, at han havde kigget på den fem minutter efter og igen ti minutter efter, men der var stadig kun én. Da jeg havde siddet lidt i hans arm, tilføjede han så: "Det er egentlig lidt provokerende, at man lige
Samfundets paria - eller bare fyret Tue, 30 Apr 2013 13:02:00 +0000 Seks gode dage fik jeg. Efter jeg valgte at sygemelde mig og få lidt ro på, hvor jeg kun skulle tænke på, hvordan jeg egentlig havde det med det hele.
Det var rart, og det var rigtig rart at tænke på Nanna uden at blive helt ødelæggende ked af det. Som om, at nu hvor det var tilladt, fordi det var det eneste, jeg skulle bruge min energi på, så var det lidt mindre overvældende.
Hvis bare jeg havde været meget klogere og taget mine tre måneders barsel (som sygemelding), som jeg havde været berettiget til, hvis jeg havde født 16 dage senere. Men den slags bagklogskab, kan vi selvfølgelig ikke bruge til noget.
Det kunne mit arbejde heller ikke, der af alle mulige årsager er endnu mere pressede, end vi plejer, og jeg blev kaldt til en samtale, der endte i en afskedigelse.
Pt. bliver der forhandlet vilkår, og jeg har meldt mig ud af ræset, fordi koppen med Pias ulykker ellers sandsynligvis flyder gevaldigt over.
Holger Spanggaard driver en dansk fagblog og brevkasse om parforhold, sexliv, psykologi, personlig udvikling og de svære samtaler, der ofte følger med kærlighed
Wibling Coaching Blog er Thomas Wiblings samling af inspiration og redskaber til parforhold, stress, selvledelse, trivsel og personlig udvikling. Bloggen tager
Indadvendt.dk er et dansk artikelarkiv for læsere, der kan lide lange, reflekterende tekster om psykologi, personlighed, filosofi, videnskab og samfund. Siden s
Anja de Thurah's blog om mental sundhed er en kilde til dybdegående indsigt og støtte inden for psykoterapi og parterapi. Hendes indlæg dykker ned i emner som s
Sociale Bookmarks: